Væbnere

Væbnere er børn der går i 5-6 klasse. Vi mødes hver onsdag klokken 19:00-21:00 i Gryden. Husk jeres FDF-skjorte, March og Lejr samt tøj efter vejret.

Forår-sommer 2019

Så er det ved at være forår og snart er det lyst når vi mødes til væbnermøderne. I marts er FDF-højdepunktet kredslejren på Vork, hvor næsten alle væbnere skal med.

Men ellers bliver årets højdepunkt sommerlejren på Djursland. Glæd dig til det – som sædvanlig den første uge i skoleferien

 

Her får du programmet for marts/april:

Mandag den 4/3 – Fastelavnsfest kl. 18.00-20.00 på Randsborg – sammen med resten af FDF Vejle 1. Tag også dine forældre – der er møde for dem også.

 

8.-10. marts 2019 Kredsweekend på FDF Lejrcenter Vork for hele FDF Vejle 1

 

Onsdag den 13/3 – Vi skal i dag snakke om hvordan man bekæmper brande – og vi skal selvfølgelig også prøve det i praksis. Vi skal alle sammen bl.a. prøve at slukke en oliebrand. Vi er på Randsborg kl. 19-21.

 

Onsdag den 20/3 – Vi træner til 20 km vandreturen den 27. april. I dag går vi en tur på 5 km. Forhåbentlig når vi tilbage til Gryden, så vi kan nå at lege med vores fireballs inden vi tager hjem. Vi starter i Gryden kl. 19 og slutter i Gryden kl. 21.

 

Tirsdag den 26/3 – Spaghettigudstjeneste i Mølholm Kirke kl. 17. Bagefter er der fælles spisning og efter det lege i skoven og hygge ved bålet. Vi slutter ca. kl. 19. Det koster 15 kr. at spise med – men FDF betaler for FDF-medlemmerne. Du er meget velkommen til at tage forældre og søskende med.

 

Onsdag den 3/4 – Vi skal besøge brandstationen. Vi skal se nogle af brandbilerne og høre om brandmændenes arbejde – så glæd dig til en spændende aften. Vi mødes kl. 19 og slutter kl. 21 på brandstationen på Norgesvej.

 

Onsdag den 10/4 – Vi træner til 20 km vandreturen den 27. april. I dag går vi en tur på ca. 8 km. Vi mødes kl. 18.30 ved P-pladsen ved Vejle Sportsfiskerforening, Buldalen 13, 7100 Vejle og slutter på Randsborg kl. 21. Vi går det meste af turen langs Vejle Å.

 

Onsdag den 17/4 – Vi holder påskeferie.

 

Onsdag den 24/4 – I aften skal vi prøve et ”gammeldags” orienteringsløb med kort og kompas. Det bliver spændende, hvor mange poster vi kan finde. Vi starter i Gryden kl. 19 og slutter i Gryden kl. 21.

 

Lørdag 27/4 Vi går en 20 km lang vandretur – og du får selvfølgelig mærket. Vi starter med at tage toget til Jelling og så følger vi Grejsdalsstien, som går gennem flot natur, til Vejle. Vi slutter på Randsborg og så har vi gået 20 km. Du får nærmere oplysning om de praktiske detaljer, men afsæt hele dagen til turen.

 

Onsdag den 1/5 – I aften øver vi os i at lave mad over trangia – du behøver ikke spise hjemmefra.  Vi er i Gryden kl. 19-21.

 

Ture og lejre:

8.-10. marts 2019 kredsweekend på FDF Lejrcenter Vork for hele FDF Vejle 1

Lørdag 27. april 2019 Vi går en 20 km lang vandretur – og du får selvfølgelig mærket.

Tirsdag 4. – onsdag 5. juni du har fri fra skolen om onsdagen (Grundlovsdag), så vi holder en lille lejr, hvor der kommer til at ske noget helt specielt.

29/6-5/7 2019 Sommerlejr på lejrcenter Hummelmosen på Djursland for hele FDF Vejle 1

Billeder fra møderne